Plakat til Glee
OMGANGSSYGE9,6/10

Glee

Se den, hvis du har hang til enten brækinducerende sang, dans eller skuespil. Du finder det hele her.

Kanal Disney · År 2009 · 121 afsnit

For hulen da også. Her gik man lige og troede at man havde set de allerværste serier derude - og så dukker Glee pludselig op. Den amerikanske musicalkomedie fra 2009, der, under dække af at være et slags forsvar for udstødte unge, i virkeligheden nok har bare været endnu en af Ryan Murphys kæmpe pengemaskiner - der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor dårlige ideer den mand vil smide på bordet for at forblive en del af Hollywoods jetset.

Glee er en absurd og forfærdeligt poleret fortælling om marginaliserede unge, der finder sammen, og synger og danser sig ud af alle deres problemer. Det forlyder, at serien, udover at skildre de svage og udstødte, i sig selv også skulle udgøre en slags refugium for seere med samme skæbner, men også for de castede skuespillere, der havde lignende baggrunde. Fox’ stræben efter at få et stort tv-hit, med alt hvad det indebærer af idolisering og eksponering, lagde dog så stort et pres på skuespiltruppen, at de forblev permanent decimerede.

En såkaldt progressiv ide blev pakket ind i og leveret gennem konservative dyder, som den amerikanske kapitalistiske mainstreamkultur så spyttede ud i hovedet på resten af verden. Glee er intet mindre end den ellevte plage.

SE DEN

Sangens tapre forsøg på at redde det, manuskriptet skubber ned ad trappen, er underholdning i sig selv.

SE DEN IKKE

Den veludførte, forfærdelige idé fortsætter længe efter sangens sidste mulighed for selvforsvar.

DEL LORTETFacebookX

SAMME DIAGNOSE

Plakat til Papirhuset

Netflix · 2017

Papirhuset

Fordi du kan se serien med hovedet under armen, mens serien har hovedet langt oppe i røven på sig selv. Og det er ikke en god ting.

Plakat til The Bold and the Beautiful

Prime VIdeo · 1987

The Bold and the Beautiful

Fordi serien er et kvalificeret bud på hvordan transhumanisters dybe, våde drømme vil se ud, hvis de blev kryopræserveret umiddelbart efter indtagelse af fordærvet føde.

Plakat til Friends

Netflix · 1994

Friends

Fordi man sjældent vil møde noget så forpulet selvsmagende, neo-amerikansk bras som denne serie.