Supertrain

Supertrain følger skiftende passagerer, der stiger om bord med romantiske problemer, forbrydelser og hemmeligheder, som alle kunne være løst ved at tage bussen. Derfor er toget ikke en ramme om handlingen, men et meget dyrt gidsel: Kameraet skal hele tiden vise poolen, baren og de kilometerlange gange, fordi nogen har betalt for dem. Figurerne vandrer rundt mellem kulisserne med samme formål som en ejendomsmægler ved åbent hus. Man venter hvert øjeblik på, at en statist peger mod loftet og nævner de originale stukdetaljer.

Problemet er bare, at selve toget er mere interessant end menneskene, og toget er en model, der bevæger sig som en indkøbsvogn hen over et spisebord. Serien prøver at ligne Love Boat, men havet har den fordel, at det ikke kræver forklaring, når vandet ligger uden for skibet. Her ligger swimmingpoolen inde i et atomtog, mens passagererne spadserer ubesværet rundt i svingene og drinksene nægter at adlyde fysikken. Til gengæld er kulisserne overdådige; man kan se præcis, hvor hver eneste dollar døde.

Tilbage står en serie, hvor alle er på vej, men intet kommer nogen vegne. Konflikterne dukker op ved afgang og er løst før næste station, som om manuskriptet også kun har købt en enkeltbillet. Det mest ærlige øjeblik kommer ved poolen, hvor vandet ligger spejlblankt, mens verdens største tog angiveligt drøner gennem USA. Fysikken stod af i Chicago.