
Jack The Ripper - Written in Blood
Fordi de kvindelige karakterers anakronistiske replikker afslører en i den grad malplaceret dagsorden i denne fortælling. Ellers tak.
Kanal DR · År 2025 · 3 afsnit
Vi kender alle historien om den berygtede kvindemorder, der huserede i Whitechapel i Londons East End omkring 1888. Man savner ikke genfortællinger fra denne periode, da dramatiseringerne af de ulykkelige skæbner, der ufrivilligt måtte under Jacks kniv i deres livs sidste minutter, er endeløse.
Men denne serie skiller sig alligevel en smule ud; den skildrer nemlig en virkelighed, hvor senvictorianske forretningsmænds kapitalistiske forehavender afspores af usædvanligt klar- og fremsynede fjerdebølgefeminister, som har deres myrdede medsøstres mulige ve og vel som eneste omdrejningspunkt i deres lettere forsinkede tankerækker.
Når man hører disse kvinders replikker, er det som at lytte til et nutidigt indspark i en kønsdebat om kvinderettigheder. Fornuftens stemme tilhører helt og holdent kvinderne i denne serie, og ingen andre overhovedet, men manuskriptforfatterens slet skjulte agenda punkterer fortællingens troværdighed. Ofte (og især her) er tidspunktet for at trutte i eget horn ikke særlig velvalgt.
SE DEN
Den historiske overmodighed er fascinerende: Et mord fra 1888 får flere afsnit og færre livstegn.
SE DEN IKKE
Genfortællingen skærer halsen over på historien og kalder blodbadet for dokumentation.
SAMME DIAGNOSE

Netflix · 2026
The Gentlemen
Fordi sæson 2 er et monument over mennesker, der tørrer røv i fine ting; heldigvis findes der en særlig plads i helvede til den slags mennesker.

HBO Max · 1998
Sex and the City
Fordi denne serie reducerer kvinders kompleksitet hurtigere og mere brutalt end snuff-porno, samtidig med at alverdens kvinder beundrende kigger på.

Disney · 2017
The Handmaid's Tale
Fordi serien tager sig selv alt for alvorligt, mens dens klodsede sammenblanding af blødt og hårdt end ikke tager sin egen problematisering alvorligt.
