
The Handmaid's Tale
Fordi serien tager sig selv alt for alvorligt, mens dens klodsede sammenblanding af blødt og hårdt end ikke tager sin egen problematisering alvorligt.
Kanal Disney · År 2017 · 66 afsnit
Uhyggelig? Næ, ikke rigtig. Relevant? På ingen måde, selvom den selv tror det. Selvhøjtidelig? En anelse. Utroværdig? Også i den grad. Denne serie ligner på mange måder resultatet af en tvangsparring mellem Jane Austens og Philip K. Dicks skriblerier; hvis denne bastardisering var et fysisk afkom, ville det med det samme enten blive sat bag lås og slå eller blive landsforvist.
Med andre ord formår serien i sin essens ikke rigtigt at oppebære sig selv på rimelig vis, hvilket skyldes et af dens grundtræk, og som resultat heraf hverken sympatiserer man med og eller tror på fortællingens tilsyneladende uopsættelighed; for midt i sin egen dystopiske samfundsbeskrivelse, kommer den ”feminiserede” og sensuelle skildring af de strukturelle voldtægter til at bagatellisere selve den alvor, der i sig selv burde udgøre både fortællingens præmis og dens genremæssige afsæt.
Der er desværre dømt totalitært selvmål i dette utilsigtede romantiske drama. Vi reserverer en plads i galgen.
SE DEN
Seks sæsoners fortvivlelse gør hyggeaften til en absurd disciplin med tæpper, te og sikkerhedsudstyr.
SE DEN IKKE
Fortvivlelsen gentages, indtil selv undertrykkelsen begynder at ligne administrativ rutine.
SAMME DIAGNOSE

Netflix · 2026
The Gentlemen
Fordi sæson 2 er et monument over mennesker, der tørrer røv i fine ting; heldigvis findes der en særlig plads i helvede til den slags mennesker.

HBO Max · 1998
Sex and the City
Fordi denne serie reducerer kvinders kompleksitet hurtigere og mere brutalt end snuff-porno, samtidig med at alverdens kvinder beundrende kigger på.

DR · 2025
Jack The Ripper - Written in Blood
Fordi de kvindelige karakterers anakronistiske replikker afslører en i den grad malplaceret dagsorden i denne fortælling. Ellers tak.
