Plakat til Riverdale
OMGANGSSYGE8,6/10

Riverdale

Riverdale er en ungdomsserie, der tog på lejrskole og kom hjem som en sekt. Den er ikke god, men den er umulig at glemme, og det er næsten værre.

Kanal The CW · År 2017 · 137 afsnit

Riverdale starter som en mordgåde i en søvnig lille by, hvor alle har en hemmelighed og ingen har en lampe, der virker. Derfra går det kun én vej, og det er ikke nedad i tempo. Serien skifter genre oftere, end hovedpersonerne skifter kærester, og en sæson kan uden varsel gå fra teenagedrama til kultthriller, gyserfilm og musical. Byen har flere seriemordere pr. indbygger end nogen anden by i tv-historien, og alligevel er det største problem på gymnasiet stadig, hvem der går til bal med hvem.

Et fantasy-rollespil bliver behandlet som et masseødelæggelsesvåben, voksne forsvinder ind i hemmelige selskaber, og eleverne driver natklubber, avis og efterforskning ved siden af lektierne. En fortællerstemme lægger dybe tanker ind over det hele, som om serien er en russisk roman og ikke et afsnit, hvor nogen lige er blevet bortført fra den lokale diner. Ingen lærer ser ud til at undre sig over, at halvdelen af klassen er involveret i en efterforskning.

Hver gang du tror, serien har nået loftet, finder den en ny etage, og hver etage er lidt mere sindssyg end den forrige. Til sidst er det ikke længere et spørgsmål om, hvad der er sket, men om manuskriptforfatterne har det godt.

SE DEN

Serien er så fuldstændig uden bremser, at du aldrig kan gætte, om næste afsnit handler om et mord, en musical eller en mand, der har fået superkræfter.

SE DEN IKKE

Du skal igennem 137 afsnit for at se et gymnasium blive til en krigszone, og ingen i byen har nogensinde overvejet at melde deres børn ud.

DEL LORTETFacebookX

SAMME DIAGNOSE

Plakat til Papirhuset

Netflix · 2017

Papirhuset

Fordi du kan se serien med hovedet under armen, mens serien har hovedet langt oppe i røven på sig selv. Og det er ikke en god ting.

Plakat til The Bold and the Beautiful

Prime VIdeo · 1987

The Bold and the Beautiful

Fordi serien er et kvalificeret bud på hvordan transhumanisters dybe, våde drømme vil se ud, hvis de blev kryopræserveret umiddelbart efter indtagelse af fordærvet føde.

Plakat til Friends

Netflix · 1994

Friends

Fordi man sjældent vil møde noget så forpulet selvsmagende, neo-amerikansk bras som denne serie.