Plakat til Gossip girl
OMGANGSSYGE8,0/10

Gossip girl

Se den, hvis du lige har fået aflyst en tredobbelt tandudtrækning, men har bibeholdt lysten til at opleve en følelse af ubehag, der uden anstrengelser vil være på niveau.

Kanal Netflix · År 2017 · 121 afsnit

Redaktionen tilhører en lille gruppe, placeret midt mellem to noget større grupper; den ene store gruppe består af folk, der er tilbøjelige til at se serier som Gossip Girl og derfor ser serien. Den anden består af folk, der ikke er tilbøjelige til at se serien og derfor ikke ser serien. Redaktionen er på den ene side ikke tilbøjelige til at se den slags serier, men har på den anden side desværre alligevel set noget af den, blot for at kunne tage det tunge ansvar på os at videreformidle, om serien holder.

Hmm, og lad os så lige se engang; bare titlen alene får det til at løbe koldt ned ad ryggen på os, og den holder desværre hvad den lover, for seriens rygrad er sladder. Udover at stifte bekendtskab med en lille del af New Yorks magtelite, en flok ultrapriviligerede privatskoleelever - dvs. jordens bærme bevæbnet med platinkort - tages vi hånden af seriens fortæller, Gossip Girl, en anonym blogger, der spreder rygter og sladder om seriens hovedpersoner, som alle andre åbenbart helt ukritiske labber i sig.

Der er som antydet så godt som ingen sympatiske karakterer i serien, og dialogerne imellem dem baserer sig ofte ikke på andet end enten nedladende bemærkninger eller falsk smiger, og det er ganske uudholdeligt at være vidne til. Skulle vi løbe på produceren af denne hæslige serie, som over seks sæsoner kun kan have gjort ondt værre i unge seeres liv, kvitterer vi prompte med en kindhest. I bedste fald.

SE DEN

Det er svært at kigge væk, når rige teenagere får endnu en platform til at ødelægge hinanden.

SE DEN IKKE

Ungdommen opdrages til at jorde hinanden, mens platformen tæller pengene i garderoben.

DEL LORTETFacebookX

SAMME DIAGNOSE

Plakat til Papirhuset

Netflix · 2017

Papirhuset

Fordi du kan se serien med hovedet under armen, mens serien har hovedet langt oppe i røven på sig selv. Og det er ikke en god ting.

Plakat til The Bold and the Beautiful

Prime VIdeo · 1987

The Bold and the Beautiful

Fordi serien er et kvalificeret bud på hvordan transhumanisters dybe, våde drømme vil se ud, hvis de blev kryopræserveret umiddelbart efter indtagelse af fordærvet føde.

Plakat til Friends

Netflix · 1994

Friends

Fordi man sjældent vil møde noget så forpulet selvsmagende, neo-amerikansk bras som denne serie.